Malerlærling – er du vores næste lærling?
I BM Maler er vi altid på jagt efter nye talentfulde lærlinge som dig, der er nysgerrig på malerfaget og drømmer om en tryg arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig både fagligt og som menneske.
Når du er lærling i BM Maler, gør vi vores bedste for at sikre, at du får den bedste uddannelse inden for malerfaget. Vi har et ungdommeligt team af energifyldte lærlinge og dygtige faglærte malere. Alle står vi klar med gode råd og vejledning, så du konstant udvikler dine skills.
Vi har brug for dig
”Overvejer du at uddanne dig til maler, eller er du allerede godt i gang og jagter en læreplads? I BM Maler har vi en læreplads til dig, der har ambitioner og går op i, at finishen sidder lige i skabet hver eneste gang.”
– Lene Møller Thisvad, Maler og Partner, BM Maler
Afvekslende arbejdsopgaver med stor variation
I din uddannelse til maler, er det vigtigt, at du får prøvet alle grene af malerfaget af. Derfor kommer du som lærling i BM Maler ud til et væld af forskellige, spændende maleopgaver, der løfter dit niveau.
Du får med andre ord prøvet alt det af, du lærer på skolen i praksis. Den afvekslende arbejdsdag giver dig den variation, der er nødvendig for at du bliver en dygtig maler.
Hvorfor vælge BM Maler som læreplads
- Stor variation i arbejdsopgaver udvikler dine skills
- Du får medbestemmelse og lov til at prøve dig af
- Dygtige kolleger står klar med råd og vejledning
- Vi har et godt og trygt arbejdsmiljø med plads til alle
- Du bliver en dygtig faglært maler med styr på alle tekniker
Kontakt BM Maler
Leder du efter en læreplads? I BM Maler har vi en læreplads til dig, der har ambitioner og går op i at finishen sidder lige i skabet hver eneste gang. Vi ansætter også voksenlærlinge.
Ring til os på 75 69 59 00 eller send en ansøgning til bm@bmmaler.dk.