Top - Kontakt 0 - BM Maler
BM Maler Kundecase Normal 0051

NORMAL

Hos NORMAL er ikke alt helt normalt

I 2019 var BM Maler med til at opføre NORMALS nye 3.600 kvadratmeter store domicil på Godthåbsvej i Skanderborg. Her en lille håndfuld år senere drøner samarbejdet fortsat derud af, og de dygtige malersvende kigger jævnligt forbi og stryger malerpenslen hen over de pletter og skrammer, der uundgåeligt opstår i et stort kontordomicil med knap 200 ansatte.

Kontordomicilet er udført i en høj kvalitet med øje for æstetiske elementer og den gode atmosfære i huset. Udvendigt pryder de store glaspartier facaderne, hvor en sortmalet svalegang snor sig rundt om bygningen på alle etager.

Omfavnende domicil med blik for detaljerne

Indvendigt emmer det af arbejdsglæde og godt humør. Der er kælet for alle detaljer, og adm. direktør Torben Mouritsen lægger ikke skjul på, at det betyder meget for virksomheden, at kontordomicilet altid fremstår imødekommende, præsentabelt og omfavner såvel medarbejderne som de mange gæster og samarbejdspartner, der hver eneste dag besøger NORMAL i Skanderborg.

– BM Maler har lige siden første spadestik stået for malerarbejdet på alt fra cykelskuret til spartling, opsætning af filt og maling af væggene i vores kontordomicil. De kender huset som deres egen bukselomme, og i dag går de selv rundt og finder de steder, der kræver en kærlig malerhånd, efter at vi har skrammet væggene eller efterladt kaffepletter på væggen ved opvaskemaskinen, forklarer Torben Mouritsen.

BM Maler går ikke på kompromis med kvaliteten

Trapperne bliver brugt flittigt af medarbejderne i NORMAL, og ofte bliver kaffekoppen balanceret i den ene hånd, mens snakken går livligt blandt kollegerne.

– Hverdagsslid kan ikke undgås i et domicil som vores. Vi har et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi jævnligt flytter rundt på ledninger og skabe, ligesom vi langt hellere vil have, at medarbejderne tager trappen og får sig rørt. Så lever vi fint med nogle skrammer og kaffepletter på væggene, indtil BM Maler kommer og sletter sporene efter os, fortæller Torben Mouritsen med et smil.

 

Adm. direktør:
Derfor samarbejder NORMAL med BM Maler

  • BM Maler lytter til vores ønsker
  • De fjerner spor efter hverdagsslid
  • Malersvendene arbejder selvstændigt
  • Vi får et professionelt resultat hver gang
  • De arbejder effektivt uden at gå på kompromis
  • Vi har altid et flot og vedligeholdt domicil

 

Han glæder sig over, at samarbejdet med BM Maler kører professionelt og uden de mindste gnidninger.

– BM Maler lytter altid til vores ønsker, men først og fremmest gør de det nemt for os, fordi de er så selvkørende. I NORMAL er vi meget tilfredse med samarbejdet. Ligesom os går de dygtige malersvende op i, at alt ser pænt og præsentabelt ud. De arbejder effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten af deres arbejde.

– Resultatet lever hver gang 100 % op til vores forventninger, og BM Malers indsats er med til at sikre, at vi altid har et flot og vedligeholdt domicil, som vi alle er stolte af at arbejde i, understreger Torben Mouritsen.

Glimt af arbejdet

Fakta om NORMAL

NORMAL er en danskejet detailkæde. De åbnede dørene til den første butik i Silkeborg i april 2013, og siden da er NORMAL vokset til en kæde med mere end 400 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Finland og Portugal.

Hos NORMAL sælger de helt normale varer til unormale priser. Sortimentet omfatter kendte mærkevarer inden for eksempel hudpleje, hårpleje, tandpleje, shampoo, makeup og rengøring.

Kontakt

Udtalelser fra Facebook

★★★★★
Lau Rasmussen
"5 stjerner."
★★★★★
Kristine Lingren Larsen Albertsen
"Kun rosende ord herfra ~ ALT malearbejde og tapetsering, 100 % professionelt udført!"
★★★★★
Søren Christensen
"Flot arbejde der er udført i vores bilhus i Vejle, og imødekommende personale."
Læs flere anmeldelser
Skriv til os

Ring til os